Du er sommerfuglen i blomsten lige foran mit øje
Så spinkel at jeg end ikke tør støje
Mønstret i dine vinger, jeg smukt fornemmer
Du er sommerfuglen i mine hænder
Her ligger du så skrøbelig og lille
Forbliv min sommerfugl, hvisker jeg stille
Jeg vil knuge dig mod mit hjerte
Beskytte dig mod al verdens smerte
Have dig tryg og nær
Åh bliv nu her
Solens stråler når ned på din krop
Det er nu tid til, at du skal flyve op
Jeg kigger på dig, nænsomt og trist
Husk på at jeg elsker dig, det er ganske vidst
Ingen kommentarer:
Send en kommentar