Det er en mærkværdig følelse, sådan at indtræde i dette blogger univers. På sin vis handler det om at skille sig ud fra mængden, for hold da op, hvor er vi mange. Alle skriver vi om det samme men på hver vores måde. Jeg håber du vil følge med, lade dig inspirere og være åbenhjertet - for det er lige netop dét, der er min plan.
Jeg vil poste en masse billeder der kan fremkalde forskellige følelser, fra person til person. Små digte og citater vil fylde bloggens sider som små ordkys i en flod af tanker. Her vil være indlæg om mine ønske outfits, oplevelser, favorit-produkter og -steder. Jeg håber du vil nyde det ligeså meget som jeg, og at vi sammen kan skabe et hyggeligt univers i denne blogger-verden.
WISH AND WORK, har fået sit navn efter citatet; DONT WISH FOR IT - WORK FOR IT. Jeg har en tilbøjelighed til, at snige et lille "Just" ind mellem "dont" og "wish", for hvor er det vigtigt at ønske. Hvor er det vigtigt at have drømme og mål. Jeg vil hermed opfordre alle til at følge de drømme I har, før dem ud i livet og gør alt hvad du kan for, at de går i opfyldelse. Om det kræver stjernestøv eller held - spring ud i det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar