torsdag den 6. december 2012

FIFTY SHADES



"Kærlighedshistorien der vil tryllebinde dig og blive hos dig for altid" 

Fifty Shades of Grey har sneget sig ind i snart samtlige kvindehjerter omkring mig. Alle har vi snakket i krogene, grinet højlydt og alligevel ikke helt turde erkende at vi er fascinerede af denne mand. Ind imellem tror jeg vi alle, har måttet indse, at vi godt kunne tænke os vores egen Mr. Grey - uden smertekammer, uden den sindsyge fortid men absolut med den kærlighed, intensitet og luksus der følger med ham. 

Jeg kunne godt skrive en masse om, at jeg fandt det utilfredsstillende at læse bind 1, fordi der var mange af de samme ordstillinger. Oversættelsen var ringe og det virkede på mig, som om det var gjort i hast. Mr. Grey's bukser hang altid på den samme måde, Anas opførsel blev altid beskrevet på samme måde. I de efterfølgende to bind synes jeg dog, at der bliver rettet godt op på oversættelsen og sproget bliver mere nuanceret. Når det så er sagt, så kunne selv ikke oversættelsen, holde mig fra at læse videre. Jeg læste "Fifty Shades of Grey" hurtigere end jeg har læst nogen anden bog. Ventede med længsel på at de to næste bøger udkom på dansk og sugede hvert et ord til mig, da jeg endelig kom igang. Da de sidste ord i "Fifty Shades Fri" blev læst, fik jeg lyst til at starte helt forfra. Lyst til at opdage, udforske og lukke mig selv ind i dette univers, én gang til. 


Jeg giver triologien 5/5 stjerner fordi den lever op til genren, fænger og giver læseren en læselyst der er ubeskrivelig. 
Jeg vil hverken skrive om handling eller bogens karakterer men jeg vil derimod opfordre dig på det kraftigste; Har du ikke allerede læst bøgerne? Så er der kun én ting at sige; 

SÆT IGANG OG GOD LÆSELYST! 

1 kommentar:

Frk Seistrup sagde ...

Jeg slugte også den første bog lynhurtigt, og må give dig ret i, at det var trættende, at de samme ordstillinger blev brugt gennem hele bogen!
Jeg glæder mig til at læse de næste to bøger :)

/Clara