JAGTEN

Jeg var til premiere på Jagten i torsdags og i en biografsal proppet med danskere fra alle samfundslag havde vi én ting tilfælles; fordomme. 

Jagten er en fantastisk film med skuespillere, der spiller så godt, at det føles virkeligt. Som tilskuer er man med helt inde hvor hårene rejser sig og forargelsen bliver til vrede. Helt tæt på, hvor ordene risler ned ad ryggen på en og alligevel så langt fra, at man intet kan stille op. Filmen skildrer Lucas' liv som pædagogmedhjælper og hvordan løgnen spreder sig, efter et barn har fortalt seksuelle detaljer om ham til institutionens leder. 

Historien er ikke banebrydende og helt fra start af ved man, at hovedpersonen er uskyldig. Dog kaster filmen lys over et ømt emne der bliver talt alt for lidt om. Ligeså forfærdeligt det ér at blive uskyldigt beskyldt for pædofili, ligeså skrækkeligt er det, med alle de børn vi ikke lytter til. Det sker. Om vi vil det eller ej, så sker det, uden af at det bliver opdaget.

Historien er nærværende og viser helt konkret hvor forfærdelig en anklage pædofili er. Hvor stor en påvirkning det er for en selv og alle dem man har kær, både i nuet men så sandelig også resten af livet. På den lidt negative side, er der et par langtrukne scener og en udstilling af fagpersoner fra deres værste side. 

Jagten gav mig stof til eftertanke og jeg kan intet andet end sige; at det er en film der skal ses!