fredag den 1. marts 2013

FRISØR FIE&PETER


Som de fleste andre der ønsker at deres hår skal blive langt, har jeg lavet den klassiske fejl; det har fået lov at gro og gro. Der var intet hold i længere, det hang og klaskede og så kedeligt ud så jeg forkælede mig selv med en tur til frisøren. 

Da dette ikke sker så tit, var det første gang jeg skulle finde en frisør på Amager der kunne efterkomme mine ønsker til en rimelig pris. Min kusine anbefalede mig denne, Fie&Peter og jeg gik straks på nettet for at læse om dem. Ganske fine kommentarer bød sig på banen og jeg fik modet til at tage derned. 

Jeg er sådan en, der ikke kan bestille en tid forud når det handler om mit hår. Det skal være her og nu. Umiddelbart kunne Peter mærke det på mig, da han efter at have afvist en tid den pågældende dag og jeg trådte ind ad døren kl 16. Chancen for at han havde en tid var minimal da han allerede var igang med at klippe en dame. Han ændrede til mit held mening og jeg fik en tid 16.45. 



Peter bød mig på en the med en blød rund smag der duftede godt i salonen. Shampooen han vaskede mit hår i og den hovedbundsmassage han leverede var en pokkers god start. Som noget nyt for mig klippede han mine længder i vådt hår og resten i tørt hår. Det havde en super fed effekt og jeg gik derfra ganske godt tilfreds. 

Så sidder du som nytilflytter i København og skal bruge en frisør, så får Fie&Peter på Englandsvej 2, hermed min varmeste anbefaling! Sød, tilpas snaksagelig frisør og et lækkert resultat - kan man ønske sig mere af en tur i frisørstolen? 

2 kommentarer:

SARAHH sagde ...

Hvor er billedet af håret?

Unknown sagde ...

Jeg fandt det ikke helt nødvendigt da det er klippet nøjagtigt som det var før - spidserne er rettet til, pandehåret ligeså og så er der tyndet ud i det.

Desværre er det bare sådan at de fleste frisører får ideer undervejs og laver et eller andet crazy så man kommer ud med ny frisure men ikke Peter - han lyttede og bevarede min frisure! :)