Jeg føler mig hverken
dum, anderledes eller mærkværdig
De siger jeg ikke er
normal, og de mener det helt ærligt
Mine tanker kredser
om noget, der i mit hoved bliver ve’
Forestiller mig en
masse som andre tydeligvis ikk’ kan se
Jeg tæller trinnene,
skridtene og sikrer alt er låst
Det er da bare for at
have tjek på tingene, hvordan kan det misforståes?
De griner ad mig den
femte gang jeg river i bilens håndtag
Jeg tjekker bare for
en sikkerhedsskyld, det er da en ærlig sag?
Det er som om de
kigger ind gennem nøglehullet
Og ryster på hovedet
hver gang jeg tjekket om komfuret nu er slukket
Den dag jeg redder
dem fra indbrud, en stjålet bil eller brand
Så er alt mit
efter-tjekkeri ikke længere en skam!
1 kommentar:
Der er heldigvis ingen der dømmer dig, uanset hvor meget du checker :)
Send en kommentar