fredag den 5. april 2013

UDLANDSPRAKTIK PT. 2


Jeg har en spændende dag foran mig; den byder på internationalt møde på min skole. Jeg har idag mulighed for at lytte til de fantastiske historier, høre om oplevelser og livserfaringer fra andre studerende der netop er hjemvendt fra 6 måneder i udlandet. 

Jeg har en del spørgsmål og sidder ellers tilbage med en dominerende nysgerrighed. Sommerfuglene har slået rede i min mave og vingerne basker derudaf. Drømmen om 2. praktik i udlandet er stadigt dét der optager det meste af mine tanker. Hvad med lejlighed? Hvordan bliver det? Hvilke mennesker møder jeg? Hvordan finansierer jeg det? Skal jeg have flere vacciner? Kommer jeg hjem som et nyt menneske? Hvor meget rykker jeg mig? Vil jeg være stærk nok til det? Der er så meget at tænke over, og det bliver der gjort. 

Jeg skal aflevere min ansøgning senest d. 15 april og som nævnt før, er skridtet at blive taget i betragtning og komme til møde med koordinatoren. Kryds jeres fingre! 

Ingen kommentarer: